SPOR B – Vandløb2020-04-22T12:57:17+02:00

SPOR B – Vandløb

På vandløbssessionerne stiller vi skarpt på, hvordan de ændrede klimaforhold stiller vandløbene i fremtiden. Mange af de mål og virkemidler, vi arbejder med i dag, tager ikke højde for de voldsomt øgede vandmængder, der i dag presser vandløbene og den omgivende natur. Er vi blevet overhalet indenom af virkeligheden? Og kan vi gøre noget ved det?

Vi vil blandt andet se nærmere på samspillet mellem den våde og den tørre natur, når vi i dag benytter ådalens natur som rensningsanlæg for næringsstoffer. Tager naturen skade af at blive oversvømmet med vand, og er det rimeligt at tage chancen? Samtidig oversvømmer vi ådale med skybrudsvand om sommeren for at undgå oversvømmelser af byområder. Det øger mængden af organiske stoffer i vandløbene og skaber risiko for iltsvind. Er vi i gang med at lave selvmål?

På fælles session med landbrugssporet vil vi sætte fokus på dobbelt arealanvendelse og landmænd som ”vandparkeringsvagter”. Konkret skal vi høre nærmere om planerne om at benytte marker som midlertidig opbevaring for vand fra Storåen og Gudenåen for at sikre mod oversvømmelse af byer.

Vi skal også se nærmere på Vandområdeplan 3 og basisanalysen, hvor vi samtidig gør status på de allerede gennemførte projekter og hvor langt, vi er i forhold til målene. Ved vi nok om effekten af de mange virkemidler? Og har vi data nok til at afgøre, om der er målopfyldelse i vandløbene?

Med de øgede regnmængder bliver regnvand i højere grad håndteret ved udledning til recipienter, som oftest vandløb. Derfor vil vi på en fælles session med spildevandssporet fokusere på, hvilke krav kommunerne stiller i udledningstilladelser, og hvor forskelligt, det gribes an. Er der behov for mere ensretning?

Fokuspunkter på vandløbssessionerne:

  • De øgede vandmængder presser vandløbene. Hvordan stiller de ændrede klimaforhold vandløbene i fremtiden?
  • Samspil mellem våd og tør natur. Vi ser nærmere på konsekvenserne af at benytte ådale som rensningsanlæg for næringsstoffer.
  • Er det hensigtsmæssigt, at vi benytter ådale som opbevaring for skybrudsvand, når det skaber risiko for iltsvind i vandløbene?
  • Vandområdeplan 3 og basisanalysen. Hvor langt er vi i forhold til målene, og har vi data nok til at vurdere det?
  • Kommunerne stiller meget forskellige krav i udledningstilladelser til regnvand. Er der behov for mere ensretning?

Spor B – Vandløb

Tirsdag d. 25. august

kl. 13.30 – 15.00

Skal naturen være tør eller våd? – og kan den bruges til rensning og parkering af overfladevand, når vi laver klimatilpasning?

I vores bestræbelser på, at fjerne næringsstoffer og oversvømmelser kommer ådalene naturligt i spil som renseanlæg og vandparkeringsplads. Tager naturen skade af at blive oversvømmet med vand? Og er det rimeligt at tage den chance for et større bedste?

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

kl. 15.45 – 17.15

Vandområdeplan 3 og tilhørende basisanalyse

Hvad er status på de allerede gennemførte projekter? Er virkemidlerne tilstrækkelige til at indfri målene? kender vi nok til effekterne af virkemidlerne til at opnå god økologisk tilstand i alle vandområder?

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

Onsdag d. 26. august

kl. 09.00 – 10.30

Iltsvind i vandløb i forbindelse med oversvømmelse af ådale?

Når vi oversvømmer ådalene i klima- og næringsstofprojekter skaber vi oversvømmelser om sommeren, som ellers primært ville forekomme i vinterhalvåret. En konsekvens kan være iltsvind i vandløbet, når ådalen igen afvandes. Er der tale om mere end et teoretisk problem? Kan ulemperne ved klimaprojekter i ådalen imødegås?

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

kl. 11.00 – 12.30

Regnbetingede udløb og målopfyldelse i vandløb

I forbindelse med klimatilpasning og byudvikling bliver regnvandet i højere og højere grad håndteret ved at lede det ud til recipienter, som oftest vandløb. Det er kommunernes opgave at give tilladelser til udledning af regnvandet, og at stille vilkår til fx rensning eller forsinkelse før udledningen. Dette med hensyn til den konkrete recipient.

Kan vi give tilladelser til udledning af mere ”beskidt” vand, uden samtidig at fjerne en udledning et andet sted på recipienten, for ikke at forringe muligheden for målopfyldelse?

Vi kommer ind på hvilke krav der kan stilles i udledningstilladelserne, og ser på hvor forskelligt kommunerne gør det. Er der behov for mere ensretning?

Spildevandskomiteen

Spildevandskomiteen fortæller om deres undersøgelse af kommunernes udledningstilladelser samt det fremadrettede arbejde.

Associate Professor, Sara Egemose, SDU, Spildevandskomiteen

Næringsstof-udledninger til vandområder

Implementering af og vurdering af næringsstof-udledninger til vandområder, der ikke opfylder målsætningen i vandplanerne. Hvordan skal kommunerne lave vurderingerne og beregningerne i forhold til udledningstilladelser.

Cand. scient. Thomas Rützou og cand. scient. Morten Brozek, Miljøstyrelsen

Debat og spørgsmål fra salen

Associate Professor, Sara Egemose, SDU, Spildevandskomiteen &

Cand. scient. Thomas Rützou og cand. scient. Morten Brozek, Miljøstyrelsen

kl. 13.30 – 15.00

Klimatilpasning kan ikke gøres alene!

(Sammen med Landbrug)

Detaljeret program følger…

Medvirkende