SPOR E – Spildevand2020-04-20T15:59:30+02:00

Spor E – Spildevand

Med udgangspunkt i verdensmålene om rent vand og bæredygtige byer vil vi på spildevandssessionerne sætte fokus på såvel udfordringer som nye muligheder på spildevandsområdet. Den overordnede paraply for spildevandssessionerne er klimatilpasning, som på spildevandsområdet især handler om tilpasning til, og håndteringen af, mere vand. På en af sessionerne vil vi derfor tage på ekskursion i Odense by og se nærmere på et nyt tiltag indenfor regnvandshåndtering.

Spildevand har mange snitflader, og mange af sessionerne på spildevandssporet vil derfor blive afholdt sammen med nogle af de øvrige spor på konferencen. Sammen med Grundvandssporet vil vi sætte fokus på rensning af det urene regnvand, eksempelvis vand fra veje og p-pladser samt vand fra tage med kobber, zink eller lignende. Dette vand bliver ofte ledt til nedsivningsanlæg og derfra videre til grundvandet. Hvordan håndterer vi myndighedsarbejdet, så vi både får ledt vandet væk og samtidig sikrer rent grundvand?

I samarbejde med Virksomhedssporet vil vi se nærmere på miljøfremmede stoffer i spildevand, herunder medicinrester, og indsatsen i forbindelse med kildeopsporing af miljøfremmede stoffer. Herudover vil vi blive præsenteret for en ny type kunstgræsbane uden granulat.

Med de øgede regnmængder bliver regnvand i højere grad håndteret ved udledning til recipienter, som oftest vandløb. Derfor vil vi på en fælles session med Vandløbsporet fokusere på, hvilke krav kommunerne stiller i udledningstilladelser, og hvor forskelligt, det gribes an. Er der behov for mere ensretning? I forlængelse heraf kommer vi ind på Miljøstyrelsens nye tilgang til stofudledning og målopfyldelse i recipienterne. Kan vi give tilladelser til udledning af mere urent vand uden at forringe muligheden for målopfyldelse?

Fokuspunkter på spildevandssessionerne:

  • Tilpasning til mere vand fra oven. Krav til rensning og forsinkelse samt integrering i bybilledet. Hensyn til grundvand og overfladevand
  • Miljøfarlige stoffer i spildevand. Hvilke stoffer bliver spredt, og hvor langt spredes de? Hvor kommer de fra?
  • Øget udledning til recipienter. Hvordan sikrer vi, at vi ikke forringer muligheden for målopfyldelse?

Spor E – Spildevand

Tirsdag d. 25. august

kl. 13.30 – 15.00

Overtema på sessionen

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

OPLÆGSNAVN

v. Titel, Fornavn Efternavn, Firma

kl. 15.45 – 17.15

Klimatilpasning i Odense Ekskursion: Klimaklar i Skibhus

Projektet Klimaklar i Skibhus er skudt i gang, hvor målet er at få borgerne til at afkoble sig kloaksystemet og håndtere regnvandet på egen grund – og hvor der samtidig arbejdes med løsninger på de offentlige arealer. Nøgleordene for projektet er borgerinddragelse, kommunikation, klimasikring, klimatilpasning og frivillighed.

Projektleder Martin W. Sørensen VandCenter Syd

Onsdag d. 26. august

kl. 09.00 – 10.30

Rensning og nedsivning af overfladevand fra veje og befæstede arealer (Grundvand & Drikkevand)

Vej- og tagvand kan indeholde forurenende stoffer (f.eks. tungmetaller, suspenderende stof, sprøjtemidler eller PAH’er) fra kontakten med asfalt, beton eller lign. overflader, som er problematiske for miljøet. Derfor kan regnvandet ikke uden videre genbruges til rekreative formål eller nedsives.

Hvilke renseløsninger findes der, og hvad er praksis på området?

Nedsivning af overfladevand fra veje og befæstede arealer

Hvad er praksis, hvilke renseløsninger kan man anvende, hvad skal myndigheden tage hensyn til. Erfaringer med beskyttelse af grundvand og overfladevand/terrestrisk natur.

Projektleder Karin Cederkvist, Vand i Byer og Teknologisk Institut

Håndtering af regnvand fra veje og befæstede overflader

Hvordan overvåger vi vores løsninger til håndtering af regnvand fra veje og befæstede overflader på en simpel og omkostningseffektive måde? –  Erfaring fra DONUT-projektet.

Forskningsgruppeleder Michael R. Rasmussen, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen for byens vand

Rensning af overfladevand ved hjælp af dobbeltporøst filtreringsanlæg

Projektleder Jakob L. Kristensen, Watercare

Regulering af nedsivning af overfladevand i praksis

Miljømedarbejder Vibe Bertelsen, Syddjurs Kommune

kl. 11.00 – 12.30

Regnbetingede udløb og målopfyldelse i vandløb

I forbindelse med klimatilpasning og byudvikling bliver regnvandet i højere og højere grad håndteret ved at lede det ud til recipienter, som oftest vandløb. Det er kommunernes opgave at give tilladelser til udledning af regnvandet, og at stille vilkår til fx rensning eller forsinkelse før udledningen. Dette med hensyn til den konkrete recipient.

Kan vi give tilladelser til udledning af mere ”beskidt” vand, uden samtidig at fjerne en udledning et andet sted på recipienten, for ikke at forringe muligheden for målopfyldelse?

Vi kommer ind på hvilke krav der kan stilles i udledningstilladelserne, og ser på hvor forskelligt kommunerne gør det. Er der behov for mere ensretning?

Spildevandskomiteen

Spildevandskomiteen fortæller om deres undersøgelse af kommunernes udledningstilladelser samt det fremadrettede arbejde.

Associate Professor, Sara Egemose, SDU, Spildevandskomiteen

Næringsstof-udledninger til vandområder

Implementering af og vurdering af næringsstof-udledninger til vandområder, der ikke opfylder målsætningen i vandplanerne. Hvordan skal kommunerne lave vurderingerne og beregningerne i forhold til udledningstilladelser.

Cand. Scient. Thomas Rützou og cand. scient. Morten Brozek, Miljøstyrelsen

Debat og spørgsmål fra salen

Associate Professor, Sara Egemose, SDU, Spildevandskomiteen, cand. scient. Thomas Rützou og cand. scient. Morten Brozek, Miljøstyrelsen

 

kl. 13.30 – 15.00

Miljøfremmede stoffer i spildevand

Hvilke miljøfremmede stoffer tilføres recipienter, og hvor langt spredes de? Hvor kommer de fra? Hvad er kilderne? Hvad kan gøres for at forebygge, at disse stoffer ledes til recipient?

Medicinrester i spildevand:

Er medicinrester i spildevand et reelt problem? Hvad kan forsyningerne rense for og hvad koster det? Hvor kan man finde autoritative oplysninger?

Sidste oplysninger fra EU Interreg projekter CWPharma, som Kalundborg Forsyning har deltaget i og bl.a. gennemført fuld skala ozonrensning af spildevandet fra Kalundborg i 2019. Preben Thisgaard er medlem af styregruppen i CWPharma projektet og ansvarlig for at oversætte projektets tekniske resultater til ”policy recommendations”. Han giver et indblik i de sidste nye resultater fra de projekter, der er gennemført på dette område for at finde løsninger for Østersøens vandmiljø – og hvad de betyder for myndigheder, forsyninger samt mennesker, fisk og dyr rundt om Østersøen.

Teamleder Preben Thisgaard, Kalundborg Forsyning

Vejledning fra MST om Kildeopsporing af Miljøfarlige og Forurenede Stoffer:

Miljøstyrelsen har søsat et såkaldt kildeopsporingsprojekt. Det består af to dele:

1) Udvikling af metode, som kommunerne ud fra eksisterende data kan opspore kilder til punktudledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområderne. Det kan fx være virksomheder eller renseanlæg.

2) Omfanget af den diffuse forurening vurderes. Det vil sige forurening, som man ikke præcist kan sige hvor kommer fra.

Sagsbehandler Mai-Britt Bjergager, Miljøstyrelsen

Granulatfrie kunstgræsbaner eller traditionelle kunstgræsbaner:

Hvordan kan kommunerne have en bæredygtig udvikling i forhold til at der ønskes stadig flere kunstbaner. 100% plastik-kontrol, recirkulation, og helhedsøkonomi. Infillstyper og anlæg uden infill.

Salgs- og projektchef Henrik Hvistendahl, TF Sport og Fritid

Medvirkende