SPOR F – Natur2020-03-11T08:13:51+01:00

SPOR F – Natur

Kan vi både benytte og bevare på vejen mod det klimaneutrale samfund?
Hvordan får man plads til biodiversitet i nye/gamle byområder, og hvilke økosystemtjenester vinder ved det?
Hvordan nudger man bor- gerne i den rigtige retning til gavn for biodiversitet? Hvordan integreres eksiste-
rende naturområder i byerne til gavn for biodiversiteten? Er der brug for en revision af Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Skovloven, hvis vi skal nå målene for biodiversitet? Vi vil perspektivere disse spørgsmål – og en lang række andre under dette års Natur & Miljø.

Hvert træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer, når man fælder, så er træerne og skovene generelt et godt lager af kulstof. I Danmarks skove er der lagret 140 millioner tons CO2.Det svarer til hele Danmarks udledning i 2 år. Oplysningerne er hentet fra Samvirke.

Naturen giver og naturen tager.
Klimaforandringerne gør Danmark mindre; havet æder sig ind på kysterne og skybrud gør mange områder inde i landet uegnede til nyt- tebrug. Samtidig skal der gives plads til flere vindmøller, solcelleparker, skovrejsning, biodiversitet, infrastruktur mm.
Sidste år fremlagde Teknologirådet anbefalinger fra ’Prioritering af Danmarks areal i fremtiden’.
Bornholms Regionskommune har afprøvet resultaterne i praksis. I samarbejde med interessenter, borgere, lokalpolitikere, forvaltninger og eksperter skulle der udvikles en helhedsplan for øen, hvor klimatilpasning og fossilfri energi (solceller, landmøller, flis-produktion og biogas) skulle indpasses i landskabet sammen med de mange andre aktiviteter og ønsker indenfor turisme, landbrug, biodiversitet, rekreative områder og jordfordeling med våde enge.
Det blev til en omfattende dialogproces med alle aktørerne. Blev det en succes?

Fokuspunkter på natursessionerne:

• Biodiversitet, nytte og klima

• Naturen som C02 binder

• Skoven og klimatilpasningen
• Klimaplanlægning med lokale aktører

Spor F – Natur

Onsdag d. 3. juni

kl. 13.30 – 15.00

Session F1 – Biodiversitet, nytte og klima

(Temaer og oplægsholdere indsættes inden udgangen af marts)

kl. 15.45 – 17.15

Session F2 – Naturen som Co2 binder

(Temaer og oplægsholdere indsættes inden udgangen af marts)

Torsdag d. 4. juni

kl. 09.00 – 10.30

Odense klimasikrer og skaber ny kystnatur – det må vi se nærmere på …

I det nordøstlige Odense ligger den lille forstad Seden Strandby yderst naturskønt og helt ud til Odense Fjord. De senere år er prisen for den gode beliggenhed dog blevet mere tydelig, da voldsomme hændelser i vejret har betydet, at området jævnligt må beskyttes med sandsække og vandpumper. Foruden klimaforandringerne har vi i Odense Fjord også en udfordring i, at kystfuglene får færre yngle- og rastepladser. Derfor begyndte vi i Odense Kommune for nogle år siden at overveje, hvordan vi på en og samme tid kunne løse flere af vores udfordringer på en og samme gang.

Strandengen ved Seden Strandby får med projektet lov til at ’vandre opad’. Dermed får kystnaturen lov til at tilpasse sig klimaforandringerne, og vi kan samtidig medvirke til at beskytte Seden Strandby bedre.

Skov- og landskabsingeniør Lars Kildedahl Sørensen, Odense Kommune

(kilde: Teknik & Miljø 3, 2020)

kl. 11.00 – 12.30

Skoven og klimatilpasning

Koordineret af Miljøstyrelsen

(oplæg og navne på oplægsholdere følger inden udgangen af marts)

kl. 13.30 – 15.00

Klimaplanlægning med lokale aktører. Sessionen koordineres af Teknologirådet.

Klimaforandringerne gør Danmark mindre; havet æder sig ind på kysterne og skybrud gør mange områder inde i landet uegnede til det, de traditionelt er blevet brugt til. Samtidig er der krav om plads til flere vindmøller, solcelleparker, skovrejsning, biodiversitet, sommerhuse, infrastruktur mm.

På en tidligere Natur- & Miljøkonference fremlagde Teknologirådet anbefalingerne fra det landsdækkende projekt Prioritering af Danmarks areal i fremtiden.

Efterfølgende blev vi af Bornholms Regionskommune bedt om at afprøve resultaterne i praksis

Navne og temaerne følger snarest

Medvirkende