SPOR F – Natur2020-04-22T13:11:01+02:00

SPOR F – Natur

Kan vi både benytte og bevare på vejen mod det klimaneutrale samfund?
Hvordan får man plads til biodiversitet i nye/gamle byområder, og hvilke økosystemtjenester vinder ved det?
Hvordan nudger man bor- gerne i den rigtige retning til gavn for biodiversitet? Hvordan integreres eksiste-
rende naturområder i byerne til gavn for biodiversiteten? Er der brug for en revision af Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven og Skovloven, hvis vi skal nå målene for biodiversitet? Vi vil perspektivere disse spørgsmål – og en lang række andre under dette års Natur & Miljø.

Hvert træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer, når man fælder, så er træerne og skovene generelt et godt lager af kulstof. I Danmarks skove er der lagret 140 millioner tons CO2.Det svarer til hele Danmarks udledning i 2 år. Oplysningerne er hentet fra Samvirke.

Naturen giver og naturen tager.
Klimaforandringerne gør Danmark mindre; havet æder sig ind på kysterne og skybrud gør mange områder inde i landet uegnede til nyt- tebrug. Samtidig skal der gives plads til flere vindmøller, solcelleparker, skovrejsning, biodiversitet, infrastruktur mm.
Sidste år fremlagde Teknologirådet anbefalinger fra ’Prioritering af Danmarks areal i fremtiden’.
Bornholms Regionskommune har afprøvet resultaterne i praksis. I samarbejde med interessenter, borgere, lokalpolitikere, forvaltninger og eksperter skulle der udvikles en helhedsplan for øen, hvor klimatilpasning og fossilfri energi (solceller, landmøller, flis-produktion og biogas) skulle indpasses i landskabet sammen med de mange andre aktiviteter og ønsker indenfor turisme, landbrug, biodiversitet, rekreative områder og jordfordeling med våde enge.
Det blev til en omfattende dialogproces med alle aktørerne. Blev det en succes?

Fokuspunkter på natursessionerne:

• Biodiversitet, nytte og klima

• Naturen som C02 binder

• Skoven og klimatilpasningen
• Klimaplanlægning med lokale aktører

Spor F – Natur

Tirsdag d. 25. august

kl. 13.30 – 15.00

Session F1 – Biodiversitet, nytte og klima

(Temaer og oplægsholdere indsættes snarest)

kl. 15.45 – 17.15

Session F2 – Naturen som Co2 binder

(Temaer og oplægsholdere indsættes snarest)

Onsdag d. 26. august

kl. 09.00 – 10.30

Odense klimasikrer og skaber ny kystnatur – det må vi se nærmere på …

I det nordøstlige Odense ligger den lille forstad Seden Strandby yderst naturskønt og helt ud til Odense Fjord. De senere år er prisen for den gode beliggenhed dog blevet mere tydelig, da voldsomme hændelser i vejret har betydet, at området jævnligt må beskyttes med sandsække og vandpumper. Foruden klimaforandringerne har vi i Odense Fjord også en udfordring i, at kystfuglene får færre yngle- og rastepladser. Derfor begyndte vi i Odense Kommune for nogle år siden at overveje, hvordan vi på en og samme tid kunne løse flere af vores udfordringer på en og samme gang.

Strandengen ved Seden Strandby får med projektet lov til at ’vandre opad’. Dermed får kystnaturen lov til at tilpasse sig klimaforandringerne, og vi kan samtidig medvirke til at beskytte Seden Strandby bedre.

Skov- og landskabsingeniør Lars Kildahl Sønderby, Odense Kommune

(kilde: Teknik & Miljø 3, 2020)

kl. 11.00 – 12.30

Skoven og klimatilpasning

Koordineret af Miljøstyrelsen

(oplæg og navne på oplægsholdere følger)

kl. 13.30 – 15.00

Klimaforandringerne gør Danmark mindre; havet æder sig ind på kysterne og skybrud gør mange områder inde i landet uegnede til det, de traditionelt er blevet brugt til. Samtidig er der krav om plads til flere vindmøller, solcelleparker, skovrejsning, biodiversitet, sommerhuse, infrastruktur mm.

Vi vil diskutere metodiske erfaringer med lokalplanlægning, hvordan forskellige kommuner har grebet arbejdet med de langsigtede udviklingsperspektiver an og forsøgt at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Der vil være tre oplæg og efterfølgende diskussion med salen.

Næstved Kommune

Er det borgerinddragelse, når alle beslutninger tilsyneladende er taget, før projekter kommer i høring? Kan kommuneplanens udpegninger af beskyttet natur, værdifulde landskaber, osv, sågar zoneloven, forventes dispenseret fra, hvis blot projektet er stort nok (store energianlæg, togværksteder, m.v.)?

Det er et demokratisk problem, og modstanden vokser, ikke mindst i de landområder, som skal lægge natur, landskab og livskvalitet til projekterne.

Formand for lokalafdeling Næstved, Erica Mangor Heyckendorff, Danmarks Naturfredningsforening

Klimatilpasning af Randers Fjord

Erfaringerne fra processen med Randers kommune der har udarbejdet en fleksibel, langsigtet plan for styring af klimatilpasning på baggrund af de nuværende og fremtidige udfordringer med hensyn til oversvømmelser fra fjorden. Fokus gennem processen har været på at sætte de brede løsninger i spil, der inkluderer strategier for Randers By, landsbyerne og det åbne fjordlandskab samt at sikre helhedsorienterede løsninger gennem koordinering på tværs af kommunegrænser med Norddjurs kommune. Dette blev udarbejdet gennem en dynamisk tilpasningspolitisk sti- og strategitilgang, hvor et tilpasningskort (DAPP) for Randers Fjord blev udviklet med en efterfølgende Multikriterie-analyse og en handlingsplan.

Projektleder Mie Thomsen, Teknologirådet

Bornholms Regionskommune

I 2018 gennemførte kommunen en omfattende dialogproces, hvor lokale aktører fra hele øen diskuterede visioner og udarbejdede fælles forslag til de åbne arealer på Bornholm i fremtiden. Udfordringerne og ønskerne er mange: Plads til vindmøller, plads til solcelleparker, øget pres fra et voksende turisterhverv og fra nye friluftsaktiviteter, et presset landbrug, ønsker om sammenhængende naturkorridorer på tværs af øen mm.

Seniorprojektleder Søren Gram, Teknologirådet

Medvirkende