SPOR H – Virksomheder2020-04-29T10:18:04+02:00

SPOR H – VIRKSOMHEDER

Det er afgørende, at industrien aktivt medvirker i den helt nødvendige grønne omstilling, og i den forbindelse har det kommunale miljøtilsyn en vigtig rolle. Miljøtilsynet er en af de mest væsentlige og konstante berøringsflader vedrørende miljø, som det offentlige har til de enkelte virksomheder, og denne mulighed skal udnyttes maksimalt.

Derfor vil vi på virksomhedssessionerne fokusere på den kommunale miljøindsats i relation til miljøtilsyn, miljøgodkendelser og samarbejde med virksomhederne.

Vi vil på virksomhedssessionerne vise eksempler på konkrete initiativer, hvor miljøtilsynet tager udgangspunkt i cirkulær økonomi med fokus på blandt andet materialeressourcer, affaldsforebyggelse og energiforbrug og således inddrager klimaperspektivet som en helt central parameter i det normale miljøtilsyn og dialogen med virksomhederne. Hvordan kan vi, set i dette perspektiv, generelt udvikle det kommunale miljøtilsyn?

Globalt er produktion af råvarer årsag til en markant del af vores samlede CO2-udledning, og der ligger derfor et væsentligt potentiale i at minimere spild af ressourcer og maksimere genanvendelsen af materialer. Dette potentiale overses ofte, da mange råvarer importeres fra udlandet og derfor ikke indgår i de nationale CO2-opgørelser. Reduktionen er dog lige så reel som enhver anden CO2-reduktion, og på virksomhedssessionerne vil vi belyse dette nærmere.

I en fælles session med spildevandssporet sætter vi tillige fokus på miljøfremmede stoffer i spildevand, herunder medicinrester i spildevand, indsatsen i forbindelse med kildeopsporing af miljøfremmede stoffer samt sidste nyt om kunstgræsbaner, hvorfra der ikke sker udvaskning af miljøfremmede stoffer.

Fokuspunkter på virksomhedssessionerne:

  • Tilsynskampagne med fokus på affaldsforebyggelse og CØ
  • Virksomhedstilsyn som del af klimaplanlægningsstrategi
  • Potentiale for CO2 reduktion gennem fokus på materiale og affaldsstrømme set i relation til industrivirksomheder – kan det kommunale miljøtilsyn påvirke dette?
  • Samarbejde med virksomheder om bæredygtig udvikling og CØ
  • Udvidet brug af de statsligt indsamlede affaldsdata fra virksomheder i relation til miljøtilsynet
  • Visioner for udvikling af det generelle virksomhedstilsyn
  • Miljøfremmede stoffer i spildevand

Spor H – Virksomheder

Tirsdag d. 25. august

kl. 13.30 – 15.00

Miljøtilsyn og samarbejde med virksomheder om bæredygtig udvikling og CØ
Værktøj til opgørelse af CO2 effekter ved ændret energi- og ressourceforbrug    

Når myndigheder såvel som virksomheder igangsætter indsatser og projekter, som har til formål at medvirke til en bæredygtig udvikling, er det helt afgørende, både for motivationen for at medvirke og for at opnå synlige resultater, at der benyttes metoder og værktøj, som muliggør at effekterne kan planlægges og resultaterne kan opgøres/beregnes. Ideelt set opgjort på miljøindikatorer, i form af fx CO2 emission og affaldsmængder mv. men også gerne ud fra økonomiske parametre.
Det at opgøre fx CO2 effekter, som følge af et givent materialeforbrug – og dermed hvilke effekter som kunne opnås ved at reducere materialeforbruget (undgå spild) – eller en helt tilbundsgående LCA for et produkt – kræver i sig selv en nærmest videnskabelig udredning. Men heldigvis findes der værktøj og metoder – om end noget simplificeret – som forholdsvist nemt, kan give nogle brugbare estimater at navigere efter. Et sådant værktøj er ”Bæredygtig Bundlinje 2.0” der foruden at være et navnet på et samarbejdsprojekt under Gate 21 mellem kommuner og virksomheder i hovedstadsområdet, også er navnet på en beregningsmodel, hvor der tages hensyn til direkte energiforbrug men også CO2 emissionen knyttet an til råvareproduktionen mv. Hvem ville lige havde troet at det typisk ”koster” ca. lige så meget CO2 emission at fremstille 1 kg papir som det gør at fremstille 1 kg jern-metal.

Bæredygtig Bundlinje 2.0 – samarbejdsprojekt mellem virksomheder og myndigheder.

Seniorprojektleder Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe, Gate 21

Potentiale for CO2 reduktion ved minimering af materialespild

Hvordan opgøres potentialet og hvad er datakvaliteten i de bagvedliggende forudsætningstal om bl.a. CO2 emission forbundet med råvareproduktion m.v.?
Værktøj til opgørelse af effekter miljø/økonomi.

Lektor Stig Irving Olsen, DTU

 

kl. 15.45 – 17.15

Miljøtilsyn – med fokus på materialeressourcer, affaldsforebyggelse, energiforbrug og klima 

Miljøtilsynet indtager en ganske central position når mange kommuner såvel som virksomheder opruster på klima- og ressourceindsatsen, som er helt nødvendig for at nå de ambitiøse klimamålsætninger udstukket af regeringen med bred opbakning. Miljøtilsynet er en af de mest væsentlige og konstante berøringsflader vedrørende miljø, som det offentlige har til de enkelte virksomheder, hvilket åbner muligheder, som skal udnyttes. Både direkte gennem miljøtilsynet men også som en del af den kommunale og nationale klimaindsats og planlægning. I den sammenhæng udgør energiforbrug, materialeressourcer og affaldsforebyggelse væsentlige parametre. Som del af sessionen vil tillige blive præsenteret samarbejdsprojekt mellem kommuner i region Midtjylland, som sigter mod at mange SMV virksomheder udarbejder CØ – baserede grønne forretningsmodeller.

Tilsynskampagne om affaldsforebyggelse og cirkulær økonomi

Gruppeleder Birgitte Kloppenborg-Skrumsager, Virksomheder og Jord, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Miljøtilsyn som del af klimaplanlægningsstrategi

Civilingeniør Uffe Vinther Kristensen, Klimasekretariatet, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Onsdag d. 26. august

kl. 09.00 – 10.30

Strategisk brug af data fra det nationale affaldsdatabasesystem ADS i det kommunale virksomhedstilsyn

Gennem flere år har virksomheder og affaldstransportører løbende skulle indberette affaldsmængder og bortskaffelse deraf via det nationale affaldsdatabasesystem ADS. Systemet rummer væsentlige informationer om affaldsstrømmene i DK. Spørgsmålet er om disse data i tilstrækkeligt omfang bliver brugt i forbindelse med virksomhedstilsynet og herunder i dialogen med virksomheder om at minimere affaldsmængderne, øge genanvendelsesraten og fremme affalds- ressourcesymbioser mv. Denne session har til formål at give nogle svar på disse spørgsmål og demonstrere systemets fulde potentiale.

Info om adgang til ADS  –  hvilke data kan fremsøges – datakvalitet

Hvordan bliver data brugt i det kommunale tilsyn – er der potentiale for øget brug af data i relation til fx CØ.

Civilingeniør Ole Kiilerich, Cirkulær Økonomi & Affald, Miljøstyrelsen

kl. 11.00 – 12.30

Visioner for videreudvikling af det kommunale tilsyn med virksomheder

Under denne session vil der blive givet bud på, hvordan det der optager såvel virksomheder, myndigheder og borgere integreres i miljøtilsynets opgaver – fx bæredygtig udvikling, klimaindsats, bedst tilgængelige teknologi, affaldsforebyggelse, CØ etc. – foruden det eksisterende tilsyn. Er der indsatser/brancher, som i dag ikke er underkastet regelmæssigt tilsyn – men hvor det ud fra en miljømæssig vurdering kunne være relevant at styrke indsatsen. Hvilke overvejelser har KL, KTC og MST på området. Efterfulgt af debat.

Oplæg fra Kommunernes Landsforening

Charlotte Weber, Teknik og Miljø, Kommunernes Landsforening

Oplæg fra KTC

Miljøchef Christina Egsvang Føns, Esbjerg Kommune, Formand KTC faggruppe for Miljø & Grundvand – MIG

Oplæg fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen (tbc)

Debat og diskussion

kl. 13.30 – 15.00

Miljøfremmede stoffer i spildevand

Hvilke miljøfremmede stoffer tilføres recipienter, og hvor langt spredes de? Hvor kommer de fra? Hvad er kilderne? Hvad kan gøres for at forebygge, at disse stoffer ledes til recipient?

Medicinrester i spildevand:

Er medicinrester i spildevand et reelt problem? Hvad kan forsyningerne rense for og hvad koster det? Hvor kan man finde autoritative oplysninger?

Sidste oplysninger fra EU Interreg projekter CWPharma, som Kalundborg Forsyning har deltaget i og bl.a. gennemført fuld skala ozonrensning af spildevandet fra Kalundborg i 2019. Preben Thisgaard er medlem af styregruppen i CWPharma projektet og ansvarlig for at oversætte projektets tekniske resultater til ”policy recommendations”. Han giver et indblik i de sidste nye resultater fra de projekter, der er gennemført på dette område for at finde løsninger for Østersøens vandmiljø – og hvad de betyder for myndigheder, forsyninger samt mennesker, fisk og dyr rundt om Østersøen.

Teamleder Preben Thisgaard, Kalundborg Forsyning

Vejledning fra MST om Kildeopsporing af Miljøfarlige og Forurenede Stoffer:

Miljøstyrelsen har søsat et såkaldt kildeopsporingsprojekt. Det består af to dele:
1) Udvikling af metode, som kommunerne ud fra eksisterende data kan opspore kilder til punktudledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområderne. Det kan fx være virksomheder eller renseanlæg.
2) Omfanget af den diffuse forurening vurderes. Det vil sige forurening, som man ikke præcist kan sige hvor kommer fra.

Sagsbehandler Mai-Britt Bjergager, Miljøstyrelsen

Granulatfrie kunstgræsbaner eller traditionelle kunstgræsbaner

Hvordan kan kommunerne have en bæredygtig udvikling i forhold til at der ønskes stadig flere kunstbaner.
100% plastic-kontrol, recirkulation, og helhedsøkonomi. Infillstyper og anlæg uden infill.

Salgs- og projektchef Henrik Hvistendahl, TF Sport og Fritid

Medvirkende